Afdelinger i Den hjælpende hånd

Vores ambition er at udvide vores indsats og blive en landsdækkende organisation. Hvorfor? Fordi behovet er massivt, og det vokser dag for dag. Ifølge de seneste tal lever 5.989 danskere i hjemløshed, og dette tal dækker kun en del af virkeligheden. Det uofficielle tal for socialt udsatte og enlige, som kæmper med isolation, fattigdom og manglende netværk, er langt højere.
Vi ved, at udfordringerne ikke er begrænset til få byer. Hver eneste by, hver eneste landsdel, har mennesker, der har brug for en hjælpende hånd. Ved at etablere afdelinger i hele landet kan vi skabe et stærkere netværk, der kan nå ud til de mennesker, der alt for ofte overses. Vores mål er at opbygge et fællesskab, hvor ingen føler sig alene.
Det er en stor opgave, men vi tror på, at det er muligt at skabe forandring ved at stå sammen. Den Hjælpende Hånd er mere end blot en organisation – vi er en bevægelse, og vi håber, du vil være med til at bygge den.
Afdelinger i den hjælpende hånd – join en eller start en
Vil du gerne starte en afdeling ? Så skal du være hjertelig velkommen. Du skal være en ildsjæl som brænder for at hjælpe andre mennesker. Vi søger lige nu ledere/formænd i København, Århus og Aalborg. Men skulle du bo i en anden by, så kan du også starte en der – Kontakt os hvis det har din interesse.
Odense
Odense er DHH´s hovedafdeling. Adressen er formandens hjem i voeres organisation. Sådan er det i alle afdelinger indtil der findes lokaler som er til at betale. Vi er trods alt en nonprofit organisation, så det skal også kunne betales.
Aalborg
Og vi søger også en formand + medlemmer i aalborg. Er du en ildsjæl og kan du samle dig en bestyrelse og en flok frivillige fra din by så kontakt os og meld dig ind i facebook gruppen for din by
‘
København
Vi søger en leder/formand og medlemmer i hovedstaden som kan gøre en forskel for de hjemløse, udsatte og ensomme i den store by. Hvis du kunne tænke dig at blive en del af den, så kontakt os eller meld dig ind i DHH København Facebookgruppen.
Århus
Vi søger også en leder/formand, samt en masse medlemmer som vil starte en afdeling i Århus. Hvordan man kører sin afdeling blander vi os ikke i fra hovedstyrelsens side, så længe lands vedtægterne overholdes.