Juleaften for hjemlæse, socialt udsatte & enlige
Kom til juleaften
Vi inviterer alle hjemløse, socialt udsatte og enlige til en aften i varme og fællesskab. En aften, hvor ingen skal føle sig alene, og hvor julens ånd breder sig.

Varme og hygge juleaften
Oplev en hyggelig juleaften i godt selskab! Vi inviterer hjemløse, socialt udsatte og enlige i Odense til en aften med julemad, musik og hygge. Ingen skal være alene i julen.
Afholdes i Odense Events | Bredstedgade 100 kld, 5000 Odense C
ALT er gratis og fra vores søde sponsorer.

Et festmåltid for hjemløse, socialt udsatte og enlige
Aftenen byder på et julemåltid bestående af flæskesteg, medister, kartofler og brun sovs, lidt salat, dessert og vin til maden. Maden tilberedes med kærlighed af medlemmer af bestyrelsen fra den hjælpende hånd og serveres i et hyggeligt og indbydende lokale.
Hygge og socialt samvær for alle deltagende
Udover et lækkert måltid vil der være mulighed for at hygge sig med andre gæster, spille spil, lytte til julemusik og få sig en god sludder for en sladder. Det er også en god måde at møde nye mennesker på og måske få nye venner.
Julebanko for dem som gerne vil være med
Efter maden spiller vi julebanko. Vi spiller om sponsorede præmier fra både private og virksomheder. Det er gratis at deltage. Vi håber alle vil være med, men der er selvfølgelig ingen tvang hvis banko ikke lige er dig.
Mere information om juleaften

Frivillige kræfter
Aftenen bliver kun mulig takket være de mange frivillige, der donerer tid, mad, gaver og andre ressourcer. Uden deres engagement ville det ikke være muligt at skabe denne særlige oplevelse for de mest udsatte i vores by.

Et sted at høre til
Målet med aftenen er at skabe en følelse af samhørighed og tilhørsforhold. Et sted, hvor alle føler sig velkomne og trygge, uanset deres baggrund. Det er en aften, hvor ensomhed erstattes af fællesskab, og hvor håbet for fremtiden tændes.
Vi tæller ned til juleaften
Vi skal vide du kommer
Man skal have en billet for at kunne deltage i festen. Enten ved at vi har givet jer en på en af vores rundture i Odense eller ved at tilmelde her. Hvis du tilmelder dig her vil du få din billet tilsendt som sms.
Kunne du være interesseret i at følge os på de sociale medier? Vi laver jo meget andet end at afholde juleaften, så smut ind og følg/like os